Hvor ofte skal motorolie kontrolleres, fyldes op og udskiftes?

Denne artikel er sponsoreret af autodoc.dk

Motorolien er en af de faktorer, der har størst betydning for motorens levetid. Alligevel er det ikke alle bilister, der kontrollerer niveauet mellem de planlagte skift.

Som udgangspunkt bør niveauet kontrolleres for hver 1.000 km, mens selve olieskiftet typisk bør foretages hver 10.000-15.000 km – eller mindst én gang om året, uanset hvor mange kilometer bilen har kørt. Ved hårdere belastning af motoren, for eksempel ved kørsel med anhænger eller mange korte, kolde starter, anbefales et kortere interval på omkring 6.000-8.000 km. Læs mere om motorolie på AUTODOC, hvis der er behov for at finde den rette olie eller det rette oliefilter til en given model. I det følgende gennemgås årsagerne til disse intervaller, de forskellige olietyper samt fremgangsmåden ved et selvstændigt olieskift.

Motorolien har til opgave at smøre motorens bevægelige dele, så metalliske overflader ikke slider mod hinanden. Samtidig reducerer olien risikoen for korrosion og bidrager til at fjerne snavs og forbrændingsrester fra motorens indre dele. Utilstrækkelig eller nedbrudt olie medfører et markant hurtigere slid og kan i alvorlige tilfælde forårsage varig skade på motoren.

Niveauet bør kontrolleres med oliepinden for hver 1.000 km. Fremgangsmåden er som følger:

1. Parker bilen på en plan flade, og lad motoren stå stille i nogle minutter.

2. Træk oliepinden ud, tør den af, og sæt den i igen.

3. Træk oliepinden ud på ny, og aflæs niveauet.

Niveauet bør befinde sig mellem markeringerne "Min" og "Max" på pinden. Er niveauet for lavt, skal der efterfyldes. Er det for højt, bør dette ligeledes korrigeres, da en overfyldt motor kan medføre lige så alvorlige problemer som for lidt olie.

Samtidig bør oliens tilstand vurderes. Frisk olie fremstår normalt klar med en gulbrun eller ravfarvet nuance. Følgende ændringer bør give anledning til handling:

Der bør desuden tages hensyn til kørselsmønsteret. Længerevarende tomgang, for eksempel ved kørsel i kø eller under vinterforhold, belaster oliens kvalitet mere end almindelig kørsel. Under sådanne forhold kan det være hensigtsmæssigt at forkorte skifteintervallet.

Nærmer niveauet på oliepinden sig "Min"-markeringen, bør der efterfyldes gradvist. Der hældes en mindre mængde i ad gangen, hvorefter niveauet kontrolleres igen med oliepinden, indtil det befinder sig mellem "Min" og "Max". Det anbefales at efterfylde i flere mindre portioner frem for at hælde en stor mængde i på én gang.

Der bør ikke blandes forskellige typer eller mærker af olie. Den olie, som anvendes, bør altid svare til bilfabrikantens anbefaling for den pågældende motor. Denne oplysning fremgår typisk af brugsanvisningen eller af oliedækslet under motorhjelmen.

I gennemsnit har motorolie en levetid på omkring 10.000-15.000 km. Under mere krævende forhold – herunder omfattende bykørsel, træk med anhænger eller kørsel under ekstreme temperaturer – anbefales et kortere interval på omkring 6.000-8.000 km. Uanset kørselsmønster bør olien udskiftes mindst én gang om året, da den nedbrydes af tid, temperatursvingninger og fugt, og ikke udelukkende af antallet af kørte kilometer.

Motorolie inddeles typisk efter tre kriterier: sæson/viskositet, motortype og basisolie.

Efter sæson og viskositet:

• Sommerolier
• Vinterolier – ifølge SAE J300-klassifikationen markeret med bogstavet "W"
• Helårsolier, som anvendes hyppigst i dag

Ifølge SAE-standarden angives olien ofte med to tal, for eksempel 5W-30. Det første tal angiver, hvor godt olien fungerer ved lave temperaturer – jo lavere tal, desto bedre egnethed til kulde.

Det andet tal angiver viskositeten ved høje temperaturer; jo højere tal, desto tykkere er olien ved driftstemperatur.

Efter motortype (API-klassifikation):

• Benzinmotorer – markeret med bogstavet "S"
• Dieselmotorer – markeret med bogstavet "C"
• Universalolier – anvendes til begge motortyper og indeholder begge bogstaver i mærkningen

Derudover findes mere specifikke betegnelser, som angiver, hvilken generation af motorer olien er udviklet til – eksempelvis olier beregnet til ældre motorer fra 1980'erne, olier til motorer fremstillet efter 1994, samt olier særligt beregnet til moderne, turboladede motorer med flere ventiler.

Efter basisolie:

Den olietype, motortype og viskositet, som bilfabrikanten anbefaler, bør altid anvendes, da afvigelser herfra kan medføre unødigt slid.

Med det rette værktøj kan olieskiftet gennemføres selv:

• Parker bilen på en plan overflade, og lad motoren køle af i omkring 10 minutter, så olien fortsat er flydende, men ikke for varm at håndtere.
• Fjern drænproppen fra bundkarret, og lad den brugte olie løbe ud i en opsamlingsbeholder.
• Bortskaf den brugte olie korrekt via genbrugsordning; den må ikke hældes i naturen eller i kloakken.
• Udskift oliefilteret samtidig med olien. Et tilstoppet filter renser olien utilstrækkeligt, uanset oliens kvalitet.
• Inden det nye filter monteres, kan der med fordel hældes omkring 200 ml olie i filteret på forhånd, og filterets O-ring smøres med lidt olie for at lette monteringen og forbedre smøringen fra start.
• Fyld først omkring 80 % af den mængde, som bilfabrikanten anbefaler. Efterfyld herefter resten gradvist, i portioner på omkring 150 ml, og kontroller niveauet med oliepinden mellem hver påfyldning. Niveauet bør ende mellem "Min" og "Max".
• Kontroller afslutningsvis alle pakninger, forseglinger og oliedækslet, og udskift dem ved behov.

Olieniveauet bør kontrolleres for hver 1.000 km, og efterfyldning bør ske gradvist. Selve olieskiftet bør foretages hver 10.000-15.000 km, eller mindst én gang om året. Den olietype, som bilfabrikanten foreskriver, bør altid anvendes, og forskellige olier bør ikke blandes. Ved regelmæssig kontrol og rettidig udskiftning opnås de bedste forudsætninger for en motor med lang levetid og reduceret risiko for kostbare reparationer.

Denne artikel er sponsoreret af autodoc.dk