Annonce
LOKAlHISTORIE

Bakspejlet: Slagteren fra Sønderjylland fik vrede Tårnby-borgere på barrikaderne

Tårnbys borgmester Henrik Zimino sætter spaden i jorden til Øresundsforbindelsens landanlæg i 1995. Arkivfoto: Bo Nymann.
Det danske landanlæg til Øresundsforbindelsen stod færdigt i 1999. Men byggeriet, der skærer sig gennem øen, vil sent blive glemt af Tårnbys borgere, der blev brobyggere imod deres vilje. Og især én mand vil blive husket for altid: Slagteren fra Sønderjylland.

Marts 1991 blev starten på en lang periode med sorg og vrede på Amager.

I Tårnby Kommune skulle 225 husejere forlade deres boliger. Husene skulle jævnes med jorden for at gøre plads til det største byggeri siden lufthavnen: Øresundsforbindelsen.

Ekspropriationerne blev lagt i hænderne på Jens Feldborg, der snart fik tilnavnet ’Slagteren fra Sønderjylland’.

Annonce

Utilfredsheden med motorvej og jernbane, der skulle skære sig igennem kommunen, var massiv. Borgermøder, læserbreve, hede debatter og massevis af demonstrationer var de synlige tegn på, at den dansk-svenske forbindelse ikke faldt i god Amagerjord. »Hvad skal vi med den bro?« spurgte Børge Nielsen fra Tårnby - og han talte på mange, mange menneskers vegne.

Den indrømmelse, Tårnby fik, var overdækningen ved Vinkelhuse. Danmarks dyreste støjdæmpning. Selv om mange boligejere var utilfredse med beløbet, så fik de deres erstatning for de huse, de mistede.

Arbejdet med Øresundsforbindelsens landanlæg er i fuld gang med Tårnbyoverdækningen ved Tårnby Torv og Vinkelhusene. Arkivfoto: Bo Nymann.

Usælgelige huse

Nogle mente, at dem der ikke blev ekspropieret, var meget værre stillet, end dem der måtte forlade hus og hjem.

Deres huse ville være usælgelige som naboer til en motorvej, hed det. Hushandelen fortsatte dog.

Mie og Finn Jordan var et af parrene, der ikke var bange for at bo i nærheden af motorvejen, og støjen har da også siden vist sig at være behersket, takket være den udgravning som både vej og togbane er bygget i. Til gengæld blev Mie og Finn Jordan senere utilfredse med skader på deres hus, som de mente, at Øresundsbyggeriet var skyldt i. Et lille plaster på det store byggeår var Støtteforeningen Kaninen.

Løsøret fra de eksproprierede huse blev solgt, og pengene gik i fond sammen med pengene fra de mange kaninfester. Pengene blev brugt til kultur- og ungdomsarbejde i kommunen.

Var borgerne i Tårnby vrede over byggeriet af den faste forbindelse, holdt de sig på lovens grund. De mange auktioner mod byggeriet strakte sig fra at ødelægge entreprenørmaskiner på byggepladserne til en spektakulær besættelse af den kunstige ø, Peberholm. Stort set alle demonstranter, der af og til skabte kø på Tårnby Politistation, kom fra det autonomie miljø i København.

Navnet på den kunstige ø var resultatet af en konkurrence, og hvad var mere nærliggende, når øen er nabo til Saltholm? Det er på den kunstige ø, at sænketunnelen fra Kastrup mødes med højbroen fra Sverige og tilsammen udgør den 16 kilometer lange forbindelse. Byggeriet i Øresund skabte også debat - om undervandsmiljøet.

Gravearbejdet skabte lange faner af sand og mudder i vandet.

Bunden blev hvirvlet op i graveriet. Det var ikke sjovt at være blåmusling fra det store gravefartøj Chicago tog den første skovlfuld i efteråret i 1999. De umælende skaldyr fik en lille hævn, da Chicago kæntrede og fik til bunds i Nordsøen, efter at gravearbejdet i Øresund var afsluttet.

På et velbesøgt pressemøde på Tårnby Rådhus præciserer borgmester Henrik Zimino (S), at kommunen »afviser det latterlige tilbud« om en erstatning på cirka ti millioner kroner, der er fremsat af A/S Øresundsforbindelsen til Tårnby som en konsekvens af, at borgerne vil miste eller få reduceret mulighederne for indvinding af drikkevand fra undergrunden som følge af anlægsarbejderne til Øresundsforbindelsens landanlæg. Zimino forklarer, at Tårnby over en årrække kan miste muligheden for at indvinde de 1,3 millioner kubikmeter drikkevand, der i øjeblikket hentes op fra undergrunden. »Det er derfor naturligt og berettiget, at kommunen kræver ødelagt vand erstattet med rent vand,« siger borgmesteren, og kræver, at Trafikministeriet og A/S Øresundsforbindelsen kommer på banen og efterlever kommunens krav. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
Annonce

Vandsagen

Problemer var der også med vand og graveri til lands. Byggepladserne i Tårnby skulle drænes effektivt, og det gik ud over kommunens muligheder for at pumpe drikkevand op.

A/S Øresund ville ordne sagen med et engangsbeløb som erstatning for det drikkevand, Tårnby i fremtiden skulle købe fra nabokommunen København.

Tårnbys borgmester, der i mellemtiden havde skiftet navn fra Thorkild Feldvoss til Henrik Zimino sagde nej og førte sagen til tops i retssystemet.

Henrik Zimino vandt på teknisk knock out og fik rettens ord for, at Tårnby i al fremtid skulle have »vand for vand« Der var mindre irritationsmomenter fra byggeriet, støv og støj for eksempel - og så et hav af om- og rundkørsler. Ellers skred arbejdet planmæssigt fremad. Det skabte et fælleskab blandt mange af borgerne i Tårnby og Kastrup.

De manglede aldrig diskussionsemner, og byggeriet affødte en lang række foreninger fra Kaninen over Øresundsbroens ofre til en forening hvis mål det var engang at få genopført Pogeskolen.

Den 17. september 1999 kunne borgmester Henrik Zimino følges med Kronprins Frederik hen ad den røde løber, da de danske landsanlæg skulle indvies.

I menneskemængden ved den ny Tårnby Station var der ikke ligefrem jubelscener over, at byggeriet var færdigt. Men heller ingen høje buh-råb. I løbet af de syv års byggeri synes det som om tårerne var tørret ind i Tårnby.

Øresundsforbindelsen i Tårnby

23. marts 1991: Danmark og Sverige aftaler at lave den faste forbindelse.

14. august 1991: Folketinget vedtager anlægsloven.

27. januar 1992: Øresundskonsortiet bliver dannet.

12. maj 1993: Første høring begynder.

18. august 1985: Gravearbejdet i Øresund begynder.

30. juli 1996: Støbning af den første sænkekasse til pylonerne.

16. juli 1997: Svanen sejler den første bropille på plads.

11. august 1997: Det første tunnelelement er på plads.

27. september 1998: Kronprins Frederik åbner de danske landanlæg.

16. marts 1999: Den første bil kører gennem tunnellen.

1. juli 2000: Øresundsforbindelsen bliver indviet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksliv

Nyt posthus i Amager Centret

BYLIV

Her er forvandlingen af Skolen ved Sundet

Annonce