Annonce
#72TIMER

Nanna og Jørgen kom på hospitalet: Gæt hvem der fik den bedste behandling

Jørgen lever i et smertehelvede efter uheldet for snart tre uger siden og fortæller, at han har ondt i hjertet over behandlingen på akutmodtagelsen. Foto Jan Jeppesen.
24-årige Nanna Østergaard fra Peder Lykkes Vej var klar til at leve livet som frivillig hjemløs i 72 timer, men to dage før hun skulle forlade de trygge rammer kom hun ud for et mindre uheld. Hun kom hurtigt på hospitalet og fik behandling, pleje og omsorg. Hjemløse Jørgen kom også ud for et uheld, men han fik ingen behandling.

Kontrasterne virkede stærkt, da vi skulle sende 24-årige Nanna Østergaard fra Peder Lykkes Vej ud som hjemløs i tre døgn. Her skulle hun på egen krop mærke, hvordan det er at leve på gaden og tigge om hjælp til både mad og drikke. Nanna kom aldrig ud på gaden. Hun endte i en hospitalsseng. For to dage før projektet blev skudt i gang kom ud for et uheld, der krævede hurtig behandling på hospitalet.

Nanna nåede altså ikke at opleve livet som hjemløs. Det har Jørgen prøvet i 17 år. Og han har også været ude for et uheld, der krævede hurtig behandling. I modsætning til Nanna fik Jørgen ingen hjælp.

To uger forinden faldt han på en cykelsti og bankede den ene knæskal ned i asfalten. To bilister bremsede op for at ile til hjælp. De ville ringe efter en ambulance. Men Jørgen afslog.

Det gør ondt i hjertet

- Jeg troede, det kun var slaget, der gjorde ondt, fortæller Jørgen til AmagerLIV, da vi besøger ham hos Hus Forbi på Jernbane Allé i Vanløse.

Der gik dog ikke lang tid, før Jørgen mærkede, at knæet havde taget mere skade. Nu gjorde det ikke bare ondt. Nu var der tale om smerter.

Hus Forbi ringede til 113 for at få hjælp til Jørgen. Og der blev ringet 112. Først efter en time lykkedes det at få Jørgen transporteret til Bispebjeg og Frederiksberg Hospitals akutmodtagelse.

Dér sad Jørgen i over to stive timer, mens der kom flere og flere ind på akutmodagelsen, der blev undersøgt og fik behandling. Der var ingen, der spurgte Jørgen om, hvordan han havde det, eller fortalte, hvornår det blev hans tur.

- De gør forskel på folk. Jeg er mørk i huden, grønlænder og har det forkerte tøj på, siger Jørgen, der kom til Danmark for 17 år siden og hver eneste dag må kæmpe for at blive behandlet som et individ, der har lige så meget behov for hjælp som Nanna.

- Det gør ondt helt i hjertet, siger en tydeligt rørt Jørgen, der netop har været en tur på apoteket for at hente smertestillende piller.

Det er nu tre uger siden, at Jørgen faldt på cykelstien. Og han har stadigvæk ikke fået behandling. Han har smerter i knæet konstant og kan næsten ikke lukke et øje om natten. Hans egen læge kan heller ikke hjælpe. Der er gået for lang tid til, at han kan komme på hospitalet og få en røntgenundersøgelse.

- Når de først ser hvem jeg er, så gør det ikke noget. Se mine fingre. De er helt gule. De gør også ondt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, sukker Jørgen.

Nanna Østergaard måtte trække sig fra projektet #72timer som hjemløs på grund af et uheld. Heldigvis har hun fået god behandling på hospitalet. Foto: Jan Jeppesen.
Annonce

Hospitalet beklager

Ledende overlæge på akutmodtagelsen, Jens Rasmussen, beklager i et skriftligt svar til AmagerLIV, at Jørgen blev overset.

- Lige meget hvilken person der kommer ind i akutmodtagelsen forsøger vi at give en så hurtig og kompetent behandling som muligt. Vi fordeler patienterne efter alvorlighed og forsøger at oplyse dem om eventuel ventetid. I dette tilfælde har vi ikke har været gode nok til orientere om ventetid og vi har heller ikke være gode nok til at se at der formodentlig er tale om en sårbar patient som kommer for at få hjælp og ikke nødvendigvis har overskud til at vente. Det ærgrer mig rigtigt meget, da vi som byens hospital med optageområde med mange sårbare og socialt udsatte netop har fokus på at denne gruppe har et specielt behov, forklarer Jens Rasmussen.


I dette tilfælde har vi ikke har været gode nok til orientere om ventetid og vi har heller ikke være gode nok til at se at der formodentlig er tale om en sårbar patient som kommer for at få hjælp og ikke nødvendigvis har overskud til at vente.

Jens Rasmussen


Han oplyser, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital var det første hospital i landet, der ansatte socialsygeplejersker, og at der er et tæt sambejde med kommunen i forhold til at hjælpe patienter som er socialt udsat

- Jeg vil derfor gerne undskylde, at det ikke er lykkedes for os at spotte det behov som netop denne borger har. Vi skal lære af disse tilbagemeldinger og jeg bringer derfor denne case med ind i personalegruppen med henblik på generel læring. Det ligger os på sinde at alle borgere skal være trygge ved at komme på akutmodtagelsen, understreger Jens Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce