Nu går gravearbejdet i gang på Kalvebod Fælled

Store, gravende maskiner vil i den næste måneds tid brumme rundt på engene på Kalvebod Fælled.

Formålet er både at tilgodese naturen, men også at sikre de friluftsmæssige interesser, fortæller Sven Norup, der er skovfoged og naturforvalter på Kalvebod Fælled.

Sammen med biolog Niels Damm, arbejder de helt specifikt på at skabe bedre forhold for strandtudser, grønbrogede tudser og vand- og vadefugle på strandengene på Kalvebod Fælled.

Det indebærer blandt andet at de mange, lange grøfter, der leder vandet væk fra engene, skal fjernes.

- Problemet med grøfterne er, at de trækker vandet væk fra området for hurtigt, og det tørrer landskabet ud. Det bryder de her padder sig ikke om, siger Niels Damm.

Derfor fyldes en stor del af Kalvebod Fælleds net af grøfter nu med jord.

Strandtudser og grønbrogede tudser er arter, der så fine, at de kan stoppe en hel motorvej eller et byggeri på fælleden. De er i samme bevaringsværdige kategori som stor vandsalamander, og dem er naturforpagterne forpligtet til passe på, i følge Naturstyrelsens fredningsplan for området.

Træer og krat er således blevet ryddet, og når de mange vandfyldte grøfter fyldes med jord, vil området hvert år dækkes af mudder og vand, indtil forårssolen igen tørrer det ud.

- Når alle stikgrøfterne bliver fjernet, vil man kunne se flere, store områder med mudder og lavt vand. Så når du kommer herud i april måned, er der altså vand. Men vi planlægger at lave overgange for hver hundrede meter, som gæsterne kan benytte, så de forbliver tørskoede på turen, siger Sven Norup.

Og gæsterne vil med tiltagene også opleve et rigt fugleliv fyld med strandengenes akrobatiske viber og et noget anderledes lydniveau, som kun hører sig til strandengen.

- Jeg er sikker på, vi kommer til at få klager fra Ørestad Syd, fordi de ikke kan sove om natten. Viberne starter tidligt om morgenen med at skrige og hyle, - særligt i ynglesæsonen. Og jeg satser på, at vi også får en masse nattesang fra strandtudserne. Deres parringskvæk er ganske højt. Utroligt, at sådan en lille fætter kan sige så højt, siger Sven Norup.

Skulle man ikke bare lade naturen passe sig selv herude?

- Vild natur er meget oppe i tiden, men fakta er, at det her område ikke er vild natur. Den vilde natur ville her være havbund med strandkrabber, blæregræs og ålegræs. Kalvebod Fælled er et kunstigt produkt. Men det ændrer ikke ved, at det har en høj værdi naturmæssigt, siger Sven Norup.

- Det, der gør Kalvebod Fælled ekstrem interessant som strandeng, er størrelsen. Den har en volumen, som ikke ses ret mange andre steder i Danmark. Og så er det faktisk ret unikt at vi så tæt på landets hovedstad, har en natur fyldt med spændende arter, siger Niels Damm.

Men kommer I ikke til at skræmme nogle arter væk med det her projekt?

- Det er meget vigtigt at pointere, at der er så mange forskellige dyre- og plantearter, og de kan ikke allesammen leve i det samme område. Man er nødt til at træffe nogle valg, når man forvalter et naturområde, siger Niels Damm.

- Hvis du ser på biodiversiteten og de arter, der har det sværest i Danmark, er det arter, som lever på strandengene. Det er fordi, vi over årene har ændret driftsform i landbruget, og mange strandenge er derfor groet til med træer og krat. Det ville også have været tilfældet her, hvis vi ikke gjorde noget, siger Sven Norup.

Projektet er en del af et større nationalt projekt, som skal beskytte landets strandenge.